Gå til forsiden

Revner i tænderne

Har vi alle i større eller mindre udstrækning, men oftest uden symptomer.
En symptomgivende revne giver sig udslag ved ømhed ved tygning eller kuldefølsomhed. Symptomerne kan komme og gå med varierende interval og skyldes at revnen giver sig lidt. De kan være utrolig svære at diagnosticere for tandlægen og patienten kan ofte ikke selv fortælle, hvilken tand det drejer sig om.

Tandlægen kan bruge en lille ”bidepind” til at fastlægge hvilken tand, som giver symptomer. Revnen løber i tandbenet (dentinen), det lag som ligger under emaljen. Der er tilfælde hvor den er synlig uden på tanden, men også tilfælde hvor det ikke er muligt at fastlægge forløbet.

Hvor forekommer de
De ses oftest ved de små og store kindtænder i stærkt varierende størrelser.
Forekommer som regel under en gammel sølvamalgam fyldning, hvor tanden har været svækket. Ses ofte først når den gamle sølvamalgam fyldning fjernes. Forløbet af revnen (infraktionen) kan så ses i bunden af kassen hvor fyldningen har været.
 
Risiko / behandling
Hvis der er en revne i en tand, vil der på et eller andet tidspunkt ske en fraktur (tanden knækker) af en del af tanden. Hvis man er meget uheldig – ja, så flækker tanden på langs og eneste løsning vil være en fjernelse af tanden.
 
 

-
 
-
 
-
 
 
-
Hvis det er et mindre stykke kan tanden bygges op igen med plast
 
Hvis det er et større stykke kan tanden genskabes med en krone.

Man kan også vælge at foregribe begivenhedernes gang ved at erstatte den gamle sølvfyldning med
plast og derved lime tanden sammen og nedsætter derved risikoen for fraktur.
 
I Sjældne tilfælde kan der ikke opnås ro i tanden ved at lægge en plastfyldning og i yderste
konsekvens kan det være nødvendigt at rodbehandle tanden.
 

SE VORES
PRISER
 
VORES
BEHANDLINGER
 

 
Tandlægerne i frederiksberg centret • Solbjergvej 2b • 2000 Frederiksberg • Tlf.: 38 88 88 55