Paradontose

Parodontose (de løse tænders sygdom) er en folkesygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i
livet. Parodontose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje. Normalt er der tale om en
langsomt fremadskridende tilstand, men selv efter årelang kamp ender mange alligevel med at blive
tandløse på grund af sygdommen.

Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at
knoglen langsomt "ædes op" og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.

Parodontose er en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før man er i midten af 30'erne. Kommer
der parodontose hos yngre, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går specielt
hurtig (Juvenil marginal parodontitis) og som kræver en ekstra ihærdig indsats med hensyn til
mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og behandling med antibiotika.

Dårlig ånde
Er meget ofte forårsaget af tilstanden i tandkødet. Gingivitis (den milde form) eller parodontose (den svære
form). Kombinationen af madrester som sidder fast mellem tænderne og dårlig mundhygiejne giver problemet.

Hvem er særligt udsatte for at få parodontose?
Alle får på et tidspunkt parodontose. Kvinder og mænd får det lige hyppigt, men hos kvinder kan tilstanden
gå stærkere under en graviditet.

Nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle parodontose:
- Rygning
- Nedsat immunforsvar
- Diabetes
- Mundtørhed
- Knogleskørhed (osteoporose)
- Alder

Hvorfor får man paradentose
Betændelsen starter altid i tandkødet (tandkødsbetændelse, gingivitis), hvorfra den breder sig til
støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om organismens reaktion på
bakterier, som sidder i efterladte madrester på tænderne.

Behandling
Ved behandling af parodontose, skelner man mellem almindelig og udvidet behandling. En udvidet
behandling er nødvendig, hvis der er tale om fremskreden parodontose.
Ved almindelig behandling af parodontose foretages:
- Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede lommer.
- Tandlæge eller tandplejer viser, hvor på tænderne der især er belægninger og giver instruktion i
metoder til bedst mulig mundhygiejne.

Ved udvidet behandling af parodontose kan eventuelt desuden foretages:
Fotosan behandling ® (desinfektion af tandkødslommer ved hjælp af lys)
- Eventuel operation på angrebne tænder.

Hvordan forebygger man paradentose?
Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelsen i
tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i
hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge.